ALC 8500 Expert-2 lader:
Jeg har gennem længere tid været på jagt efter en hjemme lader til 220 v, som
Det kan ALC 8500 Expert-2 !
Denne lader har 4 udgange, som hver især kan køre deres eget ladeprogram. Ladeeffekten for de 4 udgange tilsammen er 80 W. det fordeles sådan: Udgang 1 + 2 maks. 5A og samlet 40 W, udgang 3 + 4 maks. 1A. Udgang 1 og 2 kan håndtere op til 20 celler NiCd og 7 LiPo celler. Udgang 3 og 4 henholdsvis 10 og 3 celler.
Afladeeffekten er samlet 90 W, fordelt med maks. 5A på udgang 1+2, og maks. 1A på udgang 3+4.
Laderen leveres med PC-software, USB-kabel, ekstern temperaturføler samt special ledninger til måling af en celles indre modstand. Desuden medfølger en Cd-rom med et ”Charge Professional” program, der – via USB-porten - udlæser og præsenterer data fra laderen på computeren.
Laderens firmware (program) kan opdateres via USB-porten, ligesom Charge Professional programmet, gratis kan downloades fra producentens hjemmeside, når ændringer/forbedringer laves.
Jeg fandt både en opdateret firmware til laderen samt en engelsksproget udgave af Charge Professional. Det er således en fremtidssikret lader.Betjeningen/programmeringen af laderen kan gøres via trykknapper og en drejeknap på laderen, eller man kan fjernbetjene laderen via Pc-programmet. Smart !
I laderen er der en indbygget database, som kan rumme oplysninger på 40 batterier/programmer. Disse kan navngives med maks. 9 karakterer (bogstaver +tal). Det betyder, at hvis du en gang for alle har fortalt laderen om batteritype, spænding, kapacitet, op/aflade strøm samt ladeprogram – og gemmer disse oplysninger – kaldes data hurtigt frem næste gang det samme batteri tilsluttes laderen.
Laderen kan (februar 2009) håndtere følgende batteri typer: NC, NiMH, Pb, Li-ion og LiPo og der er følgende programmer til rådighed:
Hver udgang er forsynet med en sikring, og der følger ekstra sikringer med laderen.
Når laderen er i brug, gemmer den de målte data(spænding, strøm, kapacitet og tid) i hukommelsen. Hukommelsen kan rumme data for 90 timer pr. udgang, hvorefter data overskrives.
Via Charge Professional programmet kan man se de aktuelle værdier, eller få værdierne præsenteret i graf-layout, der opdateres hver 5. sek. Hvis man ikke vil have computeren stående tændt imens laderen arbejder, kan man vente til den er færdig, eller til enhver tid hente samtlige data gemt i laderens hukommelse. Skulle strømmen til laderen forsvinde mens den er i brug, husker den hvor langt den er nået, og fortsætter hvor den slap, når de 220V kommer tilbage. De gemte data i laderens hukommelse bliver heller ikke slettet. Genialt !
Softwaren i laderen vil ikke acceptere, at man vælger op- og aflade strømme, der vil bevirke en overskridelse af den maksimalt tilladte effekt. Dog holder softwaren øje med effektforbruget således, at den starter næste udgang op, lige så snart der er effekt nok til det. Så hvis man starter alle 4 udgange op samtidig, kan det godt være, at en enkelt udgang (eller flere) bliver sat på ”Wait” indtil der er effekt nok til at programmet kan begyndes. Det behøver man som bruger ikke at bekymre sig om, det sørger softwaren for at ordne.
Laderen er forsynet med en intern temperaturstyret køleblæser, der kun summer ganske svagt, når der aflades med stor strømstyrke. Temperaturen på kølesystemet i laderen, kan hele tiden følges med Pc-programmet. Jeg fandt laderen hos www.heavyweather.de til en pris af 299,- € plus 15,- € i forsendelse.
Jeg bruger laderen hjemme i værkstedet, og skolehelikopteren er permanent tilsluttet et "Maintain" program. På den måde er modellen altid klar til flyvning.
Jeg synes, pris/ydelses forholdet er helt i orden med denne lader.